Jeg prøver noget nyt! – Her får du en lille anmeldelse af Kino.dk-magasinet gennem det sidste år – specielt tager jeg et kig på forsiderne af de sidste 12 magasiner. JEG er i hvert fald grebet af det! 😉
Hvorfor er det nu ikke en film-anmeldelse?
Jeg har som læser af Kino.dk-magasinet gennem det sidste år kommet hos Biocity i Århus for at hente det en gang om måneden. Kino.dk-magasinet har blandt andet beskrivelser af de nye film i biografen, lidt sladder om de kendte film-stjerner og de nyeste udgivelser af dvd-film og serier. – Lige noget for mig!
Magasinet har altid en flot illustreret forside og derfor tænkte jeg, at NU må jeg hellere lave en lille oversigt og anmeldelse af de sidste 12 udgivede magasiner.
På forsiden ses en af månedens store premiere-film – herunder ses “The Dark Knight Rises”, “Modig”, “Den skaldede frisør”, “Skyfall”, “Twilight”, “Hobbitten”, “Jagten”, “Die Hard”, “Les Miserables”, “Ironman 3”, “Den store Gatsby” og nyeste skud på stammen “Man of steel”:
Stærke kvinde-billeder er igen skiftet ud med mandlige helte
Generelt kan jeg rigtig godt lide grafikken på forsiderne – specielt synes jeg, det er fedt, der er fokus på en karakter fra en premiere-film – så man virkelig får lyst til at læse mere og se denne måneds fede film. 😉 Blandt andet får jeg vildt lyst til at se “Man of steel”, når jeg ser denne måneds forside – Superman ser her mystisk, stærk og lidt vemodig ud på én og samme tid – der kan da kun være en god historie bag ved sådan et billede!
Desværre synes jeg så også, at sidste års seje kvinde-billeder på forsiden af magasinet er blevet udskiftet med mandlige helte igen… Det var ellers fedt med nogle stærke kvinder i hovedrollerne – blandt andet i tegnefilmen “Modig” og igennem Trine Dyrholm som den skaldede frisør, der klarede sig igennem både kræft og utroskab! Men mon ikke kvinderne vender stærkt tilbage igen snart? 😉
Jeg synes også, det er fedt, at det ikke altid bare er filmenes plakater, de klasker på forsiden af Kino.dk-magasinet. Der bliver ofte taget andre billeder fra filmen og scener, de mener vil få folk til at gribe bladet og have endnu mere lyst til at læse mere om lige præcis dén måneds premiere-film. Jeg bliver i hvert fald ofte grebet… 😛
Bagsiden af medaljen
Selvfølgelig er der også forholdsvis mange reklamer i Kino.dk-magasinet – det skal vel til for at det kan køre rundt? – men det gør nu ikke så meget, når der er nogle relevante og ofte spændende artikler, man hellere vil læse og kigge på.
Fået lyst til at læse Kino.dk-magaginet?
Som sagt er jeg i hvert fald blevet fast læser af magasinet – og skulle du have fået lyst til at gå i krig med Kino.dk-magasinet, som jeg, så kan du også finde dem online her: Kino.dk-magasinet