Ant-man

Filmanmeldelse
Ant-man filmplakat

Ant-man får 5 ud af 6 biografsæder af Louise Sparre

Så fik jeg endelig set en film i biografsædet igen! 🙂 Naturligvis blev det en superhelte-film – dem elsker jeg jo! Og dem er der godt nok mange af for tiden – pyha, jeg får travlt, hvis jeg skal nå dem alle. I første omgang var det “Ant-man”, der blev set.

Kort om Ant-man

Dr. Hank Pym har skabt en formel, der kan ændre størrelsen på ting. Han har testet opfindelsen på sig selv – og finder herved også ud af, hvordan man kan kontrollere insekter. Disse evner har han sammensat i en dragt, som kommer til at spille en meget stor rolle, da verdensfreden trues (som altid i sådanne superheltefilm!). Doktoren overtaler den kriminelle Scott Lang til at iføre sig Ant-man-dragten for at begå et kup, der kan redde jorden (naturligvis!). 😉

Ved at være Ant-man får Scott en chance for at vise, at han er andet og mere end blot den små-kriminelle mand, der lige er kommet ud af fængslet.

Desuden kan jeg sige, at Ant-man er en del af Avengers-holdet sammen med Ironman, Thor, Hulk og The Wasp (som man også bliver introduceret for i Ant-man-filmen). Så jeg er sikker på, vi nok skal få Ant-man at se igen i biografsædet. 😉

 

5 biografsæder til Ant-man

Jeg ender på 5 biografsæder ud af 6 til “Ant-man”. Selve historien starter en lille smule langsomt ud, men derudover har den alt, hvad sådan en god superheltefilm skal have. Desuden er jeg ret vild med Ant-mans humor og måde at snakke på, der minder rigtig meget om Ironmans. Så er du til superheltefilm, kan jeg bestemt godt anbefale Ant-man! 5 biografsaeder

Avengers: Age of Ultron

Filmanmeldelse
The Avengers "Age of Ultron" plakat

Jeg giver 2’eren om The Avengers “Age of Ultron” 5 ud af 6 biografsæder

Så blev der endelig tid til at få skrevet en filmanmeldelse igen – og der er endda flere på vej! 😉
Det er allerede længe siden, at “Avengers: Age of Ultron” havde premiere – men den er stadig biograf-aktuel, så du kan sagtens komme i biografsædet og se den endnu!

Kort om “Avengers: Age of Ultron”

I 2012 havde den første film om superhelte-gruppen Avengers premiere – så nu blev det endelig tid til 2’eren.

I “Avengers: Age of Ultron” er geniet og millionæren Ironman/Tony Stark i gang med at udfærdige et fredsprogram. Dog går noget helt galt – før programmet er færdiglavet – og den ondskabsfulde Ultron dukker op med en plan, der naturligvis truer verden. I samme ombæring viser et par stærke og mystiske supervæsner sig – det er søskendeparret Quicksilver og Scarlet Witch – og det er ukendt, hvad deres motiver er. Derfor må The Avengers endnu en gang samles, og det er op til den ironiske Ironman, den evigt unge Captain America, den stærke Thor, det søde par Hulk og Black Widow og ikke mindst den tilbageholdne Hawkeye at stoppe Ultron og redde dagen – som de efterhånden har prøvet et par gange før – både sammen og hver for sig! 🙂

“Age of Ultron” – endnu en god 2’er af Marvel

Jeg ER jo altså vild med superhelte-film! Og “Avengers: Age of Ultron” lever bestemt op til Marvels høje standard. Jeg ender med at give Avengers’ anden film hele 5 ud af  6 biografsæder, da den rigtig sjov og underholdende hele vejen igennem. Dog synes jeg, at Stan Lee vist snart har været for meget tid på skærmen – det er stadig sjovt, han er med, bevares – men okay, han er altså ved at være for gammel til at følge med. 😉 Men ellers er den bestemt et besøg i biografsædet værd.

5 biografsaeder

Captain America: The Winter Soldier – en god 2’er!

Filmanmeldelse
Captain America 2 - poster

26. marts og ikke MARS havde “Captain America 2” nu premiere – synes det er en ret sjov fejl, jeg lagde mærke til, mens jeg ventede på bussen en dag.

Så fik jeg endelig tid til at komme i biffen igen! (Det, med at være kommet i arbejde, kræver jo noget tid – men jeg skal og kan bestemt ikke klage – jeg elsker det! :))
Denne gang var det en af de skønne superheltefilm, der skulle nydes i biografsædet. Der kommer mange flere superheltefilm i løbet af foråret og sommeren – og jeg glæder mig.

Kort om “Captain America: The Winter Soldier”
“Captain America: The Winter Soldier” er efterfølgeren til “Captain America: The First Avenger”, der omhandler Steve Rogers, der nok er bedre kendt som Captain America.

Efter at have været frosset ned siden sin deltagelse i Anden Verdenskrig (hvilket man kan se i “Captain America: The First Avenger”), og efterfølgende at have reddet New York City fra en invasion fra rummet (hvilket man ser i “The Avengers”), forsøger Steve at vænne sig til sin rolle i den moderne verden.

Dog er Steve Rogers nødt til at finde dragten med Stars and Stripes frem ret hurtigt igen, da en kollega fra S.H.I.E.L.D. (Supreme Headquarters, International Espionage, Law-Enforcement Division) bliver angrebet og en masse sammensværgelser begynder at komme frem til overfladen.
Captain America går sammen med et andet medlem fra The Avengers (Black Window) og en ny allieret (The Falcon) i gang med at redde verden fra den altoverskyggende trussel mod menneskeheden, der viser sig blandt de mange sammensværgelser! Gad vide, om de kan klare skærene og redde verden denne gang? 😉

“Captain America: The Winter Soldier” er en god 2’er
Denne anden film med Captain America som hovedrolleindehaver er bestemt en rigtig god 2’er! Jeg var meget overrasket over, at en efterfølger for en gangs skyld var bedre end den første film omhandlende samme hovedkarakter. Jeg er nu ret sikker på, det er fordi 1’eren er en film, hvor man får Captain Americas baggrund, mens man i 2’eren kan komme direkte i gang med en anden handling. 😉
Som sædvanlig vil jeg anbefale, at man ser 1’eren, før man går ind og ser 2’eren i biffen – det er altid rart at være med på forhistorien til det, man skal ind og se. Og måske skulle man også se “The Avengers”?

Hele 5 ud af 6 biografsæder til “Captain America 2”
Som enhver anden superheltefilm indeholder “Captain America 2” en masse kamp-scener, smarte og overdrevne våben, og når det nu er en Marvel-film, skal man endelig huske at blive siddende til efter rulleteksterne, da der kommer endnu et lille klip som forsmag på den næste film i rækken! Personligt glæder jeg mig ret meget til den næste film, det bliver godt!

Jeg ender med at ligge på hele 5 ud af 6 biografsæder til 2’eren om Captain America, da man får en rigtig spændende handling, hvor man bliver godt underholdt hele tiden – der er gang i den med nævekampe, sjove kommentarer, flotte mænd og kvinder og ikke mindst våben i massevis! 🙂5 biografsaeder