Star Trek Beyond

Filmanmeldelse
Star Trek Beyond filmplakat

“Star Trek Beyond” får 4 ud af 6 biografsæder på min blog – LouiseSparre.dk

På sommerens ene ferie, der gik til Skotland sammen med min dejlige mand – fik jeg lokket ham i biffen hele 2 gange! 😉 Der er altså både fordele og ulemper ved, at man ikke kan holde til så meget, når man som mig render rundt med en ekstra tyk mave for tiden. 😉 Den ene aften bød den skotske biograf på “Star Trek Beyond”.

Kort om Star Trek Beyond

Action- og science-fiction-filmen “Star Trek Beyond” er faktisk nr. 3 i den nye række af film om mandskabet på rumskibet USS Enterprise. “Star Trek” kom tilbage i 2009 og “Star Trek Into Darkness” i 2013.

I denne tredje historie vender Kirk (Chris Pine) og Spock (Zachary Quinto) altså tilbage på endnu en mission, der sender dem ud i det uendelige univers. Besætningen på USS Enterprise er kendt for at udforske universets yderste afkroge – men de har aldrig været så fjernt som på missionen i denne historie. Desuden byder missionen naturligvis også på en ny fjende i form af Krall, der er drevet af hævn over både USS Enterprise og selve Føderationen.

Tredje film om Star Trek får 4 biografsæder

Selv om det er den tredje film i rækken om den nye generation af Star Trek, så kan man som mig (der egentlig ikke kender det store til dette sciene-fiction univers) sagtens følge med i historien og dens forløb. Jeg var overraskende godt underholdt – og historien var god til at holde mig fast – filmen levede bestemt op til at være under genren ‘action’. 😉 Det er også derfor, at jeg ender med at give 4 ud af 6 biografsæder til “Star Trek Beyond” – det var alt i alt en god historie, som underholdt mig hele vejen igennem.

Du kan med fordel tage manden, kæresten, bedstevennen eller bare en af de store science-fiction-elskere i hånden og se “Star Trek Beyond” i biografsædet. 🙂

4 biografsæder - Louise Sparre