Kingsman: The Golden Circle

Filmanmeldelse
Kingsman: The Golden Circle

2’eren i rækken af Kingsman-film får 4 ud af 6 biografsæder

Yay – der blev endelig lidt overskud til at få skrevet en anmeldelse her på bloggen igen 🙂 Jeg fik i forrige uge set “Kingsman: The Golden Circle” – hvilket er efterfølgeren til “Kingsman: The Secret Service”.

Kort om: Kingsman: The Golden Circle

Komedien “Kingsman: The Golden Circle” er fyldt med aktion – blandt andet da Kingsman-agenternes hovedkvarter bliver sprunget i luften for at sætte gang i historien. Selvfølgelig er der også nye skurke (The Golden Circle), der skal stoppes, da de naturligvis truer hele verden! Hovedpersonen med det hyggelige kaldenavn Eggsy og hans kollegaer får hjælp fra deres søsterorganisation i USA, The Statesman – og sammen må de stoppe de fælles fjender. Agenterne forsøger at redde verden som i 1’eren; fyldt med humor, utrolig velklædte og med de vildeste gadgets! 😉

Gå efter britisk accent, god musik og fed kameraføring

Du skal ikke se filmen, hvis du forventer en vild og velskrevet historie – du skal se den for de fede sange, den britiske accent og ikke mindst på grund af de enkelte scener, hvor den utrolige og vilde kameraføring ligefrem kan fremkalde kvalme! Jeg ender med at give 4 ud af 6 biografsæder til “Kingsman: The Golden Circle” – der desværre er en typisk 2’er, hvis du spørger mig. 😉

4 biografsæder - Louise Sparre

 

 

Lyt lige til den her storslåede sang med britisk accent – jeg elsker det 🙂

 

Café Society

Filmanmeldelse
Café Society filmplakat

“Café Society” får 4 ud af 6 biografsæder af Louise Sparre Andreasen

Så er jeg endelig kommet på barsel – og det skulle naturligvis fejres med en lille biograftur, før der lige pludselig kommer en lille bebs til verden – som kommer til at tage en hel del af min tid 😉 (hvis ikke det hele).

Filmvalget faldt på filminstruktør Woody Allens nyeste skud på stammen – nemlig “Café Society”. Det er både fordi, han altid plejer at lave nogle sjove og anderledes film, men også fordi, der er ret mange store navne på plakaten.

Kort om “Café Society”

I den romantiske komedie “Café Society” følger vi New Yorkeren, Bobby, der gerne vil prøve lykken i 1930’ernes Hollywood – som så mange andre, før ham. Derfor opsøger han sin onkel, Phil Stern, der er filmagent – og er så heldig at få en lille assistentstilling hos ham. Igennem jobbet bliver han introduceret for mange af de store stjerner, men vigtigst af alt møder han onklens sekretær, Vonnie.

Hvad Bobby ikke ved, er, at Phil faktisk har en affære med sin sekretær (igen som så mange andre, før ham; den ældre mand, der falder for den smukke, unge sekretær) – men Bobby er allerede faldet pladask for den smukke Vonnie og lader hende ikke bare lige sådan gå. Dette er naturligvis starten på et trekantsdrama uden lige! 😉

4 biografsæder til “Café Society”

Jeg ender på 4 ud af 6 biografsæder til Woody Allens komediedrama “Café Society” – for nok er det en sjov film (med en masse af de klassiske og forventede komiske kommentarer), men det er nok ikke nødvendigvis en film, du skal se på det store lærred i biografsædet. Du kan altså med fordel se “Café Society” hjemme i sofaen lidt senere på året på en af de mange online tjenester eller når den en gang kommer på TV. Det er desværre ikke en af Woody Allens bedste film – men stadig sjov og dejlig romantisk. 🙂

4 biografsæder - Louise Sparre

Mother’s Day

Filmanmeldelse
Mother's Day filmplakat

Mother’s Day får 4 ud af 6 biografsæder

Så NU skal der altså lidt liv i bloggen igen i form af en anmeldelse af “Mother’s Day”! Jeg har haft alt for travlt på det seneste med bryllupsplanlægning – men nu er takkekortene blevet skrevet efter en helt fantastisk fest, så nu kan hverdagen komme tilbage. 🙂

Sidste jeg var i biffen var det til “Mother’s Day”, der blev set sammen med min dejlige lillesøster – som en tak for at hjælpen med så mange ting til brylluppet. 😉

Kort om Mother’s Day

“Mother’s Day” er selvfølgelig en romantisk komedie. Du følger hele tre generationer i forbindelse med “Mors dag” og de tanker og hændelser, der følger med dem. Det er altså flere historier, der kører sideløbende og i princippet mødes de allesammen før eller siden (uden at afsløre for meget). 🙂

Den ene generation bliver vist igennem Sandy, der er alenemor til to drenge. Sandy forsøger at få gang i karrieren hos en feteret tv-vært, mens hun pludseligt står overfor en spirrende romance med Bradley, som også står med sine to børn helt alene.

Den anden generation bliver vist igennem Jesse, der er karrierekvinden, der aldrig ser sine forældre – indtil de en dag dukker uanmeldt op hjemme hos hende og søsteren. Den sidste generation bliver vist igennem Kristin, der blev bortadopteret som barn og nu gerne vil opsøge sin biologiske mor, tv-værtinden Miranda (spillet af Julia Roberts.)

Nu når Julia Roberts endelig er at finde på det store lærred igen, så er jeg altså nødt til at se hende. Hun har været en af mine yndlingsskuespillerinder, siden jeg så “Pretty Woman” første gang. 😉

Mother’s Day – en klassisk romantisk komedie

Ja, det må siges, at “Mother’s Day” er meget klassisk og passer helt perfekt ind i sin genre. Der er en hel del sjove og ikke mindst romantiske elementer, som er lette at grine af. Der er både tale om moderkærlighed, den helt klassiske “kærlighed ved første blik” og ikke mindst en del falden-på-halen-komedie. Generelt er “Mother’s Day” en sjov film, som kan ses af de fleste, der gerne vil have et par gode grin.

Specielt kan du glæde dig til de sjove klip, som vises under rulleteksterne – dem må du ikke gå glip af! 🙂 Derfor ender jeg på 4 ud af 6 biografsæder – da du altså også sagtens kan se den en dag hjemme i sofaen i stedet for.

4 biografsæder - Louise Sparre

Joy – opfinderen bag mirakelmoppen

Filmanmeldelse
Joy filmplakat

Jeg giver desværre kun 3 ud af 6 biografsæder til “Joy” – filmanmeldelse af Louise Sparre, cand. it i digital design

Sidst jeg var i biffen var det “Joy”, der blev set i biografsædet sammen med min lillesøster. Jeg havde set meget frem til denne film, da jeg synes, de sidste par film, jeg har set med Jennifer Lawrence, har været gode på grund af hendes skuespil. 😉

Kort om Joy

“Joy” er til dels en biografisk film baseret på historien om kvinden (Joy Mangano) bag den banebrydende opfindelse “Miracle Mop”.

Som pige har Joy en stor fantasi og elsker af opfinde, men da hendes forældre skal skilles, sættes der en stopper for, at hendes talent kan udfolde sig.

Efter to børn samt et mislykket ægteskab har den voksne alenemor nok at se til. Joys egen mor sidder klistret til tv’et foran en evig sæbeoperaserie og hendes far er flyttet ind i kælderen – hvor hendes dovne og mislykkede eksmand allerede bor.

Samtidig med at problemerne med familien tager til, kommer Joy på en idé til et produkt, som andre husmødre, som hende selv, kan få gavn af: Hun får ideen til en moppe, der kan vrides uden, at man skal have hænderne på kluden. Mirakelmoppen har potentiale til at blive en kæmpestor succes i de amerikanske hjem, men forude venter naturligvis adskillige udfordringer!

3 ud af 6 biografsæder til Joy

Filmens historie går meget langsom frem i starten – og pludselig tager tingene til. Det gør desværre, at man ikke er ret godt underholdt i hele filmens start. DOG er dette også en måde at afspejle hvordan, Joys liv går: Det er trivielt og kedeligt i starten, men pludselig sker der voldsomme forandringer.

Skuespillet og selve historien er ellers meget godt – men den langsomme start trækker desværre meget ned for mit vedkommende. Derfor ender jeg på 3 ud af 6 biografsæder til “Joy”. Og filmen om mirakelmoppen kommer hermed ned i kategorien for de såkaldte sofa-film, man altså ikke nødvendigvis skal se i biografsædet. 😉

3biografsaeder

Minions – de gule håndlangere

Filmanmeldelse
Minions plakat

“Minions” fortæller historien om, hvordan de gule væsener fik deres nuværende leder

Jeg gik en lille smule i barndommen, da jeg så “Minions” med min lillesøster og en god veninde. Selv om den findes i en dansk-oversat version, så ville vi nu altså gerne se den i den originale, engelske version. Det skal også lige nævnes, at en stor del af tegnefilmen foregår på “minionsk”, hvor de gule væsener snakker deres eget sjove sprog. Den slags kan jo ikke oversættes! 😉

Kort om “Minions”

“Minions” er de små, gule væsener, som har været på Jorden, siden dens begyndelse. Minions har altid haft en leder, som de har fulgt – lige indtil de har været skyld i hans/hendes død, udryddelse eller lignende – og så har de selvfølgelig været nødt til at finde en ny boss efterfølgende.

“Minions” foregår  i USA i 1960’erne – og tre Minions har bestemt sig for at gå ud og finde en ny leder til dem og deres artsfæller. Stuart, Bob og Kevin drager ud  i den store verden for at finde en nye boss. De ender på den store skurkemesse, for hvilket sted kunne være bedre at lede?

“Minions” er forhistorien til “Grusomme Mig”

Som film-plakaten egentlig afslører med sin underoverskrift “Tilbage til begyndelsen…” er “Minions” forhistorien til “Grusomme Mig” – en animeret familiefilm fra 2010. Her er de gule Minions håndlangere for den store skurk, Gru.

Sjovt vrøvlesprog i “Minions” giver 4 biografsæder

Jeg ender på 4 ud af 6 biografsæder til “Minions” – filmen er virkelig sjov og de gule væseners eget vrøvlesprog er bestemt med til at trække op! Dog skal man være klar på, at den originale version er uden undertekster. Filmen kan bestemt godt ses af hele familien i biografsædet, hvis sommeren fortsætter som nu! Ellers bliver det en god sofa-film, når den kommer på DVD eller diverse online tjenester.

4 biografsæder - Louise Sparre

Tomorrowland: A World Beyond

Filmanmeldelse
Tomorrowland A World Beyond filmplakat

Tomorrowland får 3 ud af 6 biografsæder af mig

Jeg fik overtalt en veninde til at se “Tomorrowland: A World Beyond” med mig i biffen. Jeg syntes bestemt, at traileren lagde op til en god Disney-film, hvor andre end det helt unge publikum kunne være med. Desværre kan jeg sige allerede nu, at jeg blev en smule skuffet.

Kort om “Tomorrowland: A World Beyond”

I Tomorrowland følger vi teenageren Casey, der er meget videnskabsinteresseret og spørglysten. Hun får fat i et emblem, der sender hende til en mystisk fremtidsverden, når hun rører ved det. For at finde frem til sandheden bag mysteriet bag dette emblem, opsøger Casey det tidligere barnegeni Frank. Sammen tager de på en rejse mod det futuristiske Tomorrowland, som emblemet har vist Casey.

George Clooney i Tomorrowland

George Clooney har rollen som Frank, der fungerer som en slags mentor for Casey, men som også selv lærer et par ting på deres rejse mod Tomorrowland. George Clooney er bestemt med til at trække min bedømmelse af filmen op, da jeg synes, selve handlingen trækker ud og skuffer mig. Jeg mener bestemt, at traileren lægger op til en meget mere spændende film – men det er som om, traileren viser alt det, der rent faktisk er spændende.

Tomorrowland får 3 ud af 6 biografsæder

Jeg ender med at sætte Tomorrowland ind i den kategori, jeg kalder for “sofa-film”. Det er en god film, der dog ikke nødvendigvis behøver at blive set i biografsædet. Det ene sæde går til George Clooney, det andet til det fantastiske univers, som Tomorrowland viser, mens det tredje og sidste biografsæde må gå til filmens trods alt fine morale til slut.

3biografsaeder

 

Fifty Shades of Grey

Filmanmeldelse
"Fifty Shades of Grey" plakat

“Fifty Shades of Grey” er en helt okay film, der dog vil være bedst som en såkaldt “sofa-film” 😉

Det var naturligvis den meget medieomtalte film “Fifty Shades of Grey”, jeg sidst fik set i biografsædet. Det var en god veninde, der rigtig gerne ville se den med mig – og det kan jeg jo ikke sige nej til. 😉

Kort om “Fifty Shades of Grey”

Det erotiske drama “Fifty Shades of Grey” er filmatiseringen af det første bind i E.L. James’ bestseller-trilogi, der gik hen og blev en kæmpe bogsensation verden over.

I den første film, “Fifty Shades of Grey”, indleder Anastasia Steel, der er en flittig litteraturstuderende, et seksuelt forhold til den mystiske mangemilliardær Christian Grey. Den magtfulde hr. Grey virker utroligt dragende på Anastasia: Han er ikke blot underligt reserveret, men også yderst kontrollerende. Dette standser ikke Anastasia i at forsøge at komme nærmere ind på ham og hans liv.

Til sin overraskelse finder Anastasia ud af, at hr. Greys dominerende væsen også har indflydelse på hans noget usædvanlige vaner i soveværelset, og snart må den seksuelt uerfarne Anastasia træffe en beslutning om, hvor langt hun egentlig vil gå for at tilfredsstille hr. Grey.

Rama-skrig i slutningen af “Fifty Shades of Grey”

Nu har jeg ikke læst triologien “Fifty Shades of Grey” – og har heller ingen intention om det – men jeg kunne meget tydeligt mærke på biografsalen, at størstedelen af publikum havde læst bøgerne i forvejen. Som enhver anden triologi, så bliver der naturligvis lavet en meget åben slutning på den første film, så publikum virkelig kan gå og spekulere over, hvad der NU vil ske i den næste film. Det var størstedelen af biografsalen bestemt ikke tilfredse med – men som biografanmelder mener jeg jo, det er lige præcis, som det skal være.

“Fifty Shades of Grey” – en okay sofa-film

Nu havde jeg hørt meget om “Fifty Shades of Grey”, før jeg kom i biografsædet for at se den. Og jeg vil sige, den absolut ikke lever op til forventningerne – derfor ender jeg med at give den 3 ud af 6 biografsæder. Det er en helt okay film, men jeg mener bestemt, den er bedst egnet som en såkaldt sofa-film. Så vent med at se den, til den udkommer på DVD – hvis du da kan vente så længe 😉

3biografsaeder

Foxcatcher

Filmanmeldelse

Foxcatcher får 3 ud af 6 biografsæder

Jeg nød min sidste dag, før jeg skal starte på Århus Tech, med en formiddagspremiere på dramaet “Foxcatcher” i biografen Øst for Paradis. Der var kaffe, te og croissanter før filmen – bestemt ikke en dårlig start på dagen. 😉

Kort om “Foxcatcher”
Filmen “Foxcatcher” er baseret på virkelige hændelser; de to brødre Mark og David Schultz vinder OL-guld i brydning i 1984. Efterfølgende bliver glamouren som OL-vinder erstattet af dagligdagen i den lokale bryderkreds. Dog bliver hverdagen pludselig brudt, da millionæren John du Pont ønsker at samle det amerikanske bryderhold i sin egen træningslejr; Foxcatcher.

Særligt lillebroren Mark har fanget du Ponts blik, men efterhånden som forholdet til mentoren og faderfiguren bliver mere og mere intens, opstår der flere og større konflikter!

3 biografsæder til “Foxcatcher”
Særligt du Pont, der bliver spillet af Steve Carell, gør det rigtig godt. Specielt når man tænker på, hvor anderledes denne mørke rolle er fra hans normale komiske figurer. På trods af nogle gode skuespil-præstationer, så ender jeg med at give “Foxcatcher” 3 ud af 6 biografsæder.

Desværre er filmens handling og historie noget langsom i optrækket – dog skal det siges, der kommer en overraskelse til sidst i filmen, der trods alt er med til at trække filmen opad i karakter. 😉 Alt i alt er “Foxcatcher” en god film, du sagtens kan tage ind og se i biografsædet – men du kan også vente og se den hjemme  i sofaen en aften senere på året. (Desuden er det ret underholdende at se brydning – specielt, når man ikke er vant til det 😉 )

3biografsaeder

Sin City: A Dame To Kill For

Filmanmeldelse

Follow my blog with Bloglovin

Sin City 2 giver jeg 3 ud af 6 biografsæder – filmanmeldelse af Louise Sparre

Den sidste film, jeg fik set i biografsædets mørke var “Sin City: A Dame To Kill For”. Det foregik sammen med min bedre halvdel, Esben – som også elskede den første Sin City-films specielle farver, snørklede historier og dystre persongalleri. Vi måtte se, om 2’eren kunne leve op til denne fantastiske 1’er! 😉

Kort om “Sin City 2”
“Sin City: A Dame To Kill For” er fortsættelsen af den første Sin City-film helt tilbage fra 2005. Historien foregår stadig i den samme mørke storby kaldet “Sin City”, hvor betjentene er korrupte, kvinderne bedrageriske og forbryderne er af den værste slags.

“Sin City 2” er som den første film delt op i kapitler, hvor man følger forskellige karakterer og får hermed forskellige vinkler på bestemte begivenheder. Nogle af disse historier ligger i direkte forlængelse af 1’eren, mens andre har et helt nyt udgangspunkt. Blandt andet møder man igen Marv, der ikke skyr nogen midler for at nå sine mål – om han så skal dø for det. Mens også stripperen Nancy er med – hun prøver at komme sig over sin mentors selvmord, alt imens hun planlægger at få hævn over den korrupte senator Roark.

“Sin City 2” er en flot grafisk film, dog med en forvirrende historie
Som den første film er også “A Dame To Kill For” en flot grafisk film (sort/hvid med enkelte kraftige farver), dog ikke helt så flot som 1’eren! Nu så jeg den i 3D – og specielt introen, hvor der virkelig bliver spillet på Sin Citys tegneserie-univers, er flot skruet sammen. Desværre bliver 3D-effekten ikke udnyttet særlig godt efter det, så man kan sagtens nøjes med en 2D-oplevelse.
Hvis ikke man er fan af den første film, så vil jeg ikke anbefale, man går ind og ser den nyeste film i biografen. De mange sideløbende historier med forskellige karakterer kan sagtens virke forvirrende, hvis ikke man kender universet. Så selvom filmen er flot grafisk, så vil jeg ikke sige, det kan veje op for den manglende tråd mellem de forskellige historier.

3 biografsæder til “Sin City: A Dame To Kill For”
Jeg ender desværre kun på 3 ud af 6 biografsæder, da Sin City 2 ikke på nogen måde kan leve op til sin forgænger. Hermed ryger den under det, jeg vil kalde en sofa-film, da den nok vil tage sig bedst ud til en filmaften, hvor man evt. ser den i forlængelse af 1’eren.

3biografsaeder

 

Familien

Filmanmeldelse


“Familien” med blandt andre Julia Roberts og Meryl Streep på rollelisten

Endelig noget fra Julia Roberts igen
Så kom der endelig en biograf-film igen med en af mine yndlingsskuespillere, Julia Roberts, og den skulle naturligvis ses! Og når det blandt andet er en film med Meryl Streep på rollelisten, så tænkte jeg, at det kunne kun blive godt. 😉

På dansk er titlen på filmen “Familien” – originalt hedder den “August: Osage County”, hvilket er tid og sted for filmens handling. 😉 En varm sommer i Osage County, Oklahoma.

Kort om “Familien”
Filmen handler om familien Weston, der længe har været splittet, indtil en familiekrise bringer de tre fremmedgjorte søstre, Barbara (Julia Roberts), Ivy og Karen, tilbage til deres barndomshjem i Osage County. Her venter deres mor, Violet (exceptionelt spillet af Meryl Streep), der både er på piller, ryger alt for meget og bestemt ikke er bange for at sige sin mening til alle om alt. Som frygtet – for bestemt Barbara – byder de næste par dage på en noget anderledes familiesammenkomst, hvor sandhederne kommer på bordet og bestemt én familiehemmelighed bryder frem efter mange års uvidenhed for langt de fleste i familen.
“Familien” er desuden en filmatisering af et prisvindende teaterstykke, der her giver et spændende portræt af en skingrende skør familie defineret af stærke kvinder!

2 Oscar-nomineringer til “Familien”

‘Familien’ er nomineret til 2 Oscars. Meryl Streep for “Bedste kvindelige hovedrolle” og Julia Roberts for “Bedste kvindelige birolle”. Jeg er helt sikker på, én af de to nok skal få fingre i en af de gyldne statuetter her den 2. marts.

“Familien” får desværre kun 3 biografsæder
Selv om “Familien” er Oscar-nomineret, så er skuespiller-præstationerne desværre ikke alt i en film. Hele historien og bestemt moralen i det her tilfælde, skal også være helt på plads. Desværre synes jeg, filmens afslutning er noget kedelig i forhold til den spændende start og gode handling undervejs med masser af skænderier, sjove historier og bare generelt en noget anderledes familie! Jeg sad lidt med en følelse af, at der manglede noget til slut.
Derfor bliver min endelige dom over “Familien” 3 ud af 6 biografsæder, da det er en helt okay film, der nok ikke nødvendigvis behøves at ses i biografen. Det vil nok fungere bedst som en såkaldt “sofa-film”.3biografsaeder

Som en side-bemærkning kan jeg sige, at jeg i hvert fald blev meget taknemlig for min egen dejlige familie, da jeg så denne her film! 🙂

“Familien” er alt i alt en god film, med en morale, der ikke bliver skåret ud i pap for dig, men som bestemt er relevant for alle.