
Dramaet “Whiplash” giver jeg 4 ud af 6 biografsæder
I går brugte jeg endnu et par gode timer i biffen. Denne gang var det til en forpremiere på “Whiplash”.
Kort om “Whiplash”
I dramaet “Whiplash” følger vi den unge Andrew Neyman (spillet af Miles Teller), der er blev optaget på et af de bedste musikkonservationer i USA. Andrew er jazz-trommeslager og ønsker at blive en af de bedste inden for denne musiske genre.
Da Andrew endelig skal undervises af den mest frygtede og alligevel respekterede dirigent på skolen, Fletcher, ser Andrew en mulighed for at blive trænet af en ægte maestro.
Dog koster vejen til succes en masse blod, sved og tårer. Fletchers undervisningsmetoder er kontante og til tider brutale og uretfærdige. Trods hårde ord og bogstavlige lussinger imellem de to opstår der i sidste ende et helt særligt forhold mellem Andrew og hans lærermester.
“Whiplash” får 4 ud af 6 biografsæder
Der er naturligvis noget rigtig fed jazz-musik i “Whiplash”- det er virkelig med til at underbygge stemningen i filmen. I “Whiplash” mærker du, hvordan Andrew kæmper med at blive en af de bedste – og fjerner stort set alt andet i sit liv, for at fokusere på trommerne og musikken. Jeg ender med at give “Whiplash” 4 ud af 6 biografsæder, da det helt sikkert er en god film! Er du til trommer, jazz og fede rytmer (lidt mere end mig), så er det helt sikkert noget for dig. 😉