Lang historie kort

Filmanmeldelse
“Lang historie kort” plakat

“Lang historie kort” får 4 ud af 6 biografsæder af Louise Sparre

Så var der allerede #kinotur i Århus igen – kan ikke understrege det nok, jeg ELSKER det koncept. Se en biograffilm før premieren og det eneste du skal give for det er din mening om filmen! 🙂

Kort om filmen “Lang historie kort”

I den danske komedie “Lang historie kort” følges en flok venner, der mødes ved flere forskellige fester over et par år: Nytårsaften, Housewarming, Skt. Hans, Bryllup, Surprise party, Navnefest, Jubilæum og Fødselsdag (i nævnte rækkefølge).
Den primære hovedperson er den noget forvirrede, Ellen, der spilles rigtig godt af Mille Lehfeldt. Ellen er kun én af dem i vennekredsen, der har problemer med kærligheden: Hun har nemlig gennem længere tid haft en affære med den charmerende Sebastian, der tilfældigvis er gift med en af vennerne. Ellen møder også Max og der opstår sød kemi, men situationen bliver hurtigt kompliceret, når Ellen er med indover… 😉

“Lang historie kort” får 4 ud af 6 biografsæder

“Lang historie kort” er en ensemblefilm, som følger flere hovedkarakterer i romantiske forviklinger. Kærligheden har nemlig mange vidt forskellige ansigter, som “Lang historie kort” får skildret rigtig godt. Der kommes både ind på skilsmisse, utroskab, sygdom, livet som single, hjælp fra en psykolog og meget mere! 😉

Jeg ender på 4 ud af 6 biografsæder til “Lang historie kort”, da den er rigtig morsom – dog er den noget langtrukken cirka halvvejs igennem filmen, og det trækker bestemt ikke op. Alt i alt er det en sød film – sikkert en af de bedre danske, der kan ses i biografsædet for tiden.

4biografsaeder

Idealisten

Filmanmeldelse
Idealisten plakat

Jeg giver den danske thriller “Idealisten” 5 ud af 6 biografsæder

“Idealisten” fik jeg set allerede for et par uger siden, da der endnu en gang var #kinotur i Århus. 🙂 #Kinoturs-filmen blev igen nydt i lillesøsters selskab – det er vist blevet en tradition nu. Skønt med den slags!

Kort om “Idealisten”

Vi er tilbage i 1968 – under den kolde krig. Et amerikansk bombefly styrter ned i Grønland tæt ved den amerikanske militærbase Thule. Det nedstyrtede fly havde fire brintbomber om bord, men den danske regering får straks gang i oprydningen efter styrtet og det er hurtigt et overstået kapitel i Danmarkshistorien.

20 år senere støder den unge journalist Poul Brink på flere sammenfald af alvorlige sygdomstilfælde blandt de medarbejdere, der var med til at rydde op og arbejdede på Thule-basen. Poul begynder at grave dybere i sagen og opdager, at flystyrtet og sandheden bag er mere dyster end først antaget!

“Idealisten” er en historisk og politisk spændende film

“Idealisten” er en dansk thriller, baseret på virkelige hændelser, hvor både den danske og amerikanske regering bliver kigget efter i sømmene. Det er den danske radiojournalist Poul Brink, der bliver fulgt igennem historien – og han har bestemt ikke tænkt sig at fortie noget. For at se “Idealisten” skal du have lyst til at vide mere om Danmarkshistorien og være politisk interesseret. Det er virkelig en spændende historie, hvor du bliver overrasket, forarget og klogere på de mere sorte sider af blandt andet dansk politik. “Idealisten” er bestemt et besøg i biografsædet værd – jeg ender med at give 5 ud fa 6 biografsæder! 🙂

5 biografsaeder

Mennesker bliver spist

Filmanmeldelse
"Mennesker bliver spist" plakat

Jeg giver “Mennesker bliver spist” 4 ud af 6 biografsæder

For en gangs skyld var mine forældre klar på at se en film i biografsædet – og så er jeg selvfølgelig klar til at tage med dem. Det blev en dejlig aften med hjemmelavet middag efterfulgt af biograffilm i den hyggelige biograf på Trøjborg.

Kort om “Mennesker bliver spist”

I den danske komedie “Mennesker bliver spist” følger vi Herluf, der lige så stille passer sit job som mekaniker. Når den pensionist-klare Herluf (eller Luffe blandt venner) har klaret arbejdet, så tager han hjem til sin hustru Ingelise. Denne rutine har kørt i mange år og det har for længst overtaget ægteskabet mellem Herluf og Ingelise og deres hverdag. I “Mennesker bliver spist” bliver hverdagen dog brudt, da datteren skal giftes – for tredje gang.

Ingelise er socialrådgiver og har en affære, som Herluf intet kender til. Affæren og den noget ubeslutsomme datter er dog ikke det eneste, der sker i Herlufs liv: På arbejdet er han begyndt at glemme nogle vigtige ting… Og en dag kommer Herluf ikke hjem, som han plejer!

“Mennesker bliver spist” tager nogle vigtige emner op

At Herluf er blevet en ældre herre og begynder at glemme ting, er naturligvis en hentydning  til, at han er ved at blive dement. Det er vigtigt at turde tage skridtet og bede om hjælp – for ellers kan det gå helt galt, som i Herlufs tilfælde – hvor han en dag slet ikke kommer hjem. Selv om det er er et skræmmende emne, så bliver det i “Mennesker bliver spist” vist på en humoristisk og stadig tankevækkende måde.

4 ud af 6 biografsæder til “Mennesker bliver spist”

Jeg ender på 4 biografsæder til “Mennesker bliver spist”, da jeg godt kan mærke, jeg ikke helt er blandt målgruppen. 😉 Men som sagt tager den nogle vigtige emner op, så den er bestemt et besøg i biografsædet værd. Skuespillerne klarer det godt – specielt Erik Clausen og Bodil Jørgensen, der spiller ægteparret Herluf og Ingelise.4biografsaeder

Fifty Shades of Grey

Filmanmeldelse
"Fifty Shades of Grey" plakat

“Fifty Shades of Grey” er en helt okay film, der dog vil være bedst som en såkaldt “sofa-film” 😉

Det var naturligvis den meget medieomtalte film “Fifty Shades of Grey”, jeg sidst fik set i biografsædet. Det var en god veninde, der rigtig gerne ville se den med mig – og det kan jeg jo ikke sige nej til. 😉

Kort om “Fifty Shades of Grey”

Det erotiske drama “Fifty Shades of Grey” er filmatiseringen af det første bind i E.L. James’ bestseller-trilogi, der gik hen og blev en kæmpe bogsensation verden over.

I den første film, “Fifty Shades of Grey”, indleder Anastasia Steel, der er en flittig litteraturstuderende, et seksuelt forhold til den mystiske mangemilliardær Christian Grey. Den magtfulde hr. Grey virker utroligt dragende på Anastasia: Han er ikke blot underligt reserveret, men også yderst kontrollerende. Dette standser ikke Anastasia i at forsøge at komme nærmere ind på ham og hans liv.

Til sin overraskelse finder Anastasia ud af, at hr. Greys dominerende væsen også har indflydelse på hans noget usædvanlige vaner i soveværelset, og snart må den seksuelt uerfarne Anastasia træffe en beslutning om, hvor langt hun egentlig vil gå for at tilfredsstille hr. Grey.

Rama-skrig i slutningen af “Fifty Shades of Grey”

Nu har jeg ikke læst triologien “Fifty Shades of Grey” – og har heller ingen intention om det – men jeg kunne meget tydeligt mærke på biografsalen, at størstedelen af publikum havde læst bøgerne i forvejen. Som enhver anden triologi, så bliver der naturligvis lavet en meget åben slutning på den første film, så publikum virkelig kan gå og spekulere over, hvad der NU vil ske i den næste film. Det var størstedelen af biografsalen bestemt ikke tilfredse med – men som biografanmelder mener jeg jo, det er lige præcis, som det skal være.

“Fifty Shades of Grey” – en okay sofa-film

Nu havde jeg hørt meget om “Fifty Shades of Grey”, før jeg kom i biografsædet for at se den. Og jeg vil sige, den absolut ikke lever op til forventningerne – derfor ender jeg med at give den 3 ud af 6 biografsæder. Det er en helt okay film, men jeg mener bestemt, den er bedst egnet som en såkaldt sofa-film. Så vent med at se den, til den udkommer på DVD – hvis du da kan vente så længe 😉

3biografsaeder

Whiplash

Filmanmeldelse
“Whiplash” plakat

Dramaet “Whiplash” giver jeg 4 ud af 6 biografsæder

I går brugte jeg endnu et par gode timer i biffen. Denne gang var det til en forpremiere på “Whiplash”.

Kort om “Whiplash”

I dramaet “Whiplash” følger vi den unge Andrew Neyman (spillet af Miles Teller), der er blev optaget på et af de bedste musikkonservationer i USA. Andrew er jazz-trommeslager og ønsker at blive en af de bedste inden for denne musiske genre.

Da Andrew endelig skal undervises af den mest frygtede og alligevel respekterede dirigent på skolen, Fletcher, ser Andrew en mulighed for at blive trænet af en ægte maestro.

Dog koster vejen til succes en masse blod, sved og tårer. Fletchers undervisningsmetoder er kontante og til tider brutale og uretfærdige. Trods hårde ord og bogstavlige lussinger imellem de to opstår der i sidste ende et helt særligt forhold mellem Andrew og hans lærermester.

“Whiplash” får 4 ud af 6 biografsæder

Der er naturligvis noget rigtig fed jazz-musik i “Whiplash”- det er virkelig med til at underbygge stemningen i filmen. I “Whiplash” mærker du, hvordan Andrew kæmper med at blive en af de bedste – og fjerner stort set alt andet i sit liv, for at fokusere på trommerne og musikken. Jeg ender med at give “Whiplash” 4 ud af 6 biografsæder, da det helt sikkert er en god film! Er du til trommer, jazz og fede rytmer (lidt mere end mig), så er det helt sikkert noget for dig. 😉

4biografsaeder

The Imitation Game

Filmanmeldelse

Jeg giver “The Imitation Game” 5 ud af 6 biografsæder

I onsdags var der igen #kinotur i Århus. Endelig! Synes simpelthen konceptet er fantastisk. Du kan komme gratis i biografen til gengæld for, at du deler din oplevelse på diverse sociale medier og anmelder filmen efterfølgende. What’s not to like? 😉 Dog skal man være hurtigt ude for at få fat i de eftertragtede billetter. #kinotur var denne gang “The Imitation Game” – både i Århus, Odense og København.

Kort om “The Imitation Game”
I “The Imitation Game” følger vi den britiske Alan Turing under og efter 2. verdenskrig. Hr. Turing er matematiker og bliver ansat i den britiske efterretningstjeneste for at bryde tyskernes Enigma-kode under krigen. Det er en tophemmelig opgave, han klarer sammen med nogle få udvalgte mennesker. Teamet af kloge hoveder arbejder i døgndrift for at bryde koden – mens kæmper Turing også på andre måder: Socialt har han det svært, han er anderledes og må desuden kæmpe med næb og klør for at få lov til at bygge den maskine, han er sikker på, kan bryde tyskernes daglige kodning af beskeder.

5 ud af 6 biografsæder til “The Imitation Game”
Det er utroligt at se, hvor stor en forskel en enkelt mand kan gøre for verden. Bestemt slutningen af filmen, hvor der bliver skrevet hvor mange menneskeliv, man mener, blev reddet – og år, der blev skåret af krigen – er virkelig skræmmende!
Alan Turing (spillet helt fantastisk af Benedict Cumberbatch) er en form for Sherlock Holmes i “The Imitation Game”; han opfører sig anderledes, er en geni-streg og samtidig komisk – det er virkelig med til at gøre filmen god. Du skal se “The Imitation Game”, hvis du gerne vil se en skræmmende film med en vildt spændende historie – og et anderledes syn på 2. verdenskrig.

5 biografsaeder

American Sniper

Filmanmeldelse

American Sniper får 4 ud af 6 biografsæder af mig – filmanmeldelse af Louise Sparre

Under min sidste tur i biografsædet var det “American Sniper”, der bogstaveligt talt stod for skud. 😉 Clint Eastwoods “American Sniper” har først premiere i biograferne d. 22. januar, så jeg fik den at se til en forpremiere.

Kort om “American Sniper”
I “American Sniper” følger vi texaneren, Chris Kyle, der starter ud som en fordrukken cowboy. Dog er det stigende antal terror-aktioner i USA med til at åbne hans øjne op – og han føler brug for at gøre noget. Derfor melder Chris sig ind i militæret – og uddanner sig til snigskytte. Kort tid efter at Chris er blevet gift med sin smukke Taya, drager han af sted på sin første tur til Irak.

Chris bliver senere kendt under navnet “Legenden”, fordi han er så effektiv en skytte. Og som i mange andre familier med udsendte, får Chris også problemer efter hans ture til Irak: Han har drab på samvittigheden, og får derfor svært ved at agere som ægtemand overfor Taya og som far overfor sine børn.

“American Sniper” er en skræmmende og nervepirrende historie
At “American Sniper” er baseret på en biografi af Chris Kyle, gør bare filmen det mere skræmmende. Du kommer virkelig tæt på krigen i Irak – og det er bestemt ikke for svage sjæle. At aldersgrænsen er sat til 15 år, er ikke for sjov. Jeg sad under enkelte scener helt ude på kanten af stolen, for “Ej, nu sker der bare ikke det her”.

4 ud af 6 biografsæder til “American Sniper”
Jeg ender på 4 biografsæder til “American Sniper”, da jeg bestemt er godt underholdt under de lidt mere end 2 timer, som filmen varer. Dog mangler “American Sniper” lidt en anden vinkel på historien end ‘bare’ krigen og soldatens gener. Lidt mere fokus på familien, synes jeg, der mangler. 😉 Men er du til en skræmmende krigsfilm, og klar på at have nerverne ude på tøjet, så er “American Sniper” bestemt en tur i biografsædet værd.

4biografsaeder

Foxcatcher

Filmanmeldelse

Foxcatcher får 3 ud af 6 biografsæder

Jeg nød min sidste dag, før jeg skal starte på Århus Tech, med en formiddagspremiere på dramaet “Foxcatcher” i biografen Øst for Paradis. Der var kaffe, te og croissanter før filmen – bestemt ikke en dårlig start på dagen. 😉

Kort om “Foxcatcher”
Filmen “Foxcatcher” er baseret på virkelige hændelser; de to brødre Mark og David Schultz vinder OL-guld i brydning i 1984. Efterfølgende bliver glamouren som OL-vinder erstattet af dagligdagen i den lokale bryderkreds. Dog bliver hverdagen pludselig brudt, da millionæren John du Pont ønsker at samle det amerikanske bryderhold i sin egen træningslejr; Foxcatcher.

Særligt lillebroren Mark har fanget du Ponts blik, men efterhånden som forholdet til mentoren og faderfiguren bliver mere og mere intens, opstår der flere og større konflikter!

3 biografsæder til “Foxcatcher”
Særligt du Pont, der bliver spillet af Steve Carell, gør det rigtig godt. Specielt når man tænker på, hvor anderledes denne mørke rolle er fra hans normale komiske figurer. På trods af nogle gode skuespil-præstationer, så ender jeg med at give “Foxcatcher” 3 ud af 6 biografsæder.

Desværre er filmens handling og historie noget langsom i optrækket – dog skal det siges, der kommer en overraskelse til sidst i filmen, der trods alt er med til at trække filmen opad i karakter. 😉 Alt i alt er “Foxcatcher” en god film, du sagtens kan tage ind og se i biografsædet – men du kan også vente og se den hjemme  i sofaen en aften senere på året. (Desuden er det ret underholdende at se brydning – specielt, når man ikke er vant til det 😉 )

3biografsaeder

Taken 3

Filmanmeldelse

Taken3Så var det “Taken 3”, der stod for skud i biografsædet. Som titlen afslører er det nummer 3 film i rækken af Taken-film. Jeg så filmen i det gamle “Biocity” i Århus sammen med en veninde – og vi valgte at se “Taken 3” i Thunderbox-sæderne, da vi var sikre på, filmen ville indeholde eksplosioner og lignende, der rigtig ville komme til sin ret i disse sæder.

Kort om “Taken 3”
Meget kort fortalt så følger vi igen den tidligere CIA-agent Bryan Mills (spillet af Liam Neeson). I de to tidligere Taken-fillm har Bryan reddet sin eks-kone og datter fra skruppelløse skurke. I “Taken 3” ser det i første omgang ud til, at Bryan kan få lov til at slappe lidt af – lige indtil han bliver falsk anklaget for et brutalt mord, og derfor må gå under jorden. Bryan forsøger her at finde den rigtige gerningsmand samtidig med, at han har en politibetjent lige i hælene. Heldigvis har Bryan en omgangskreds, der kan nogle tricks –  så måske han klarer den i sidste ende? 😉

“Taken 3” er noget forudsigelig – og fyldt med action som ventet!
Filmen er alt i alt som forventet: Fyldt med action, brag og kamp. Dog bærer “Taken 3” noget præg af, at det netop er en 3’er og derfor er noget forudsigelig. Men har du set de to tidligere Taken-film og nydt dem, så er jeg sikker på, Liam Neeson vil leve op til dine forventninger i denne film. Jeg ender med at give “Taken 3” 4 ud af 6 biografsæder, da den netop var som ventet: En forudsigelig historie med gang i den! 🙂 Jeg vil også lige sige, at Thunderbox-sæderne var med til at give filmoplevelsen et ekstra lille kick – så har du ikke prøvet dem endnu, kan det anbefales. 4biografsaeder

Into the Woods

Filmanmeldelse
Into the Woods plakat

Into the Woods har desværre først premiere i Danmark til april – men du har bestemt noget af se frem til!

Allerede den 25. december havde “Into the Woods” premiere i USA – dét skulle jeg selvfølgelig udnytte, når den nu først kommer til Danmark til APRIL næste år. Så “Into the Woods” blev set i selskab med min dejlige kæreste på min fødseldag – det var bestemt afslutningen på en god dag. 🙂

Kort om “Into the Woods”
“Into the Woods” er baseret på en musical af samme navn – så vær forberedt på skønsang. 😉 Det er en meget moderne fortolkning af nogle af Brødrene Grimms eventyr; Rapunzel, Hans og bønnestagen, Rødhætte og Askepot møder hinanden i en skøn forening i “Into the Woods”.

Meryl Streep spiller heksen i fortællingen, der tilbyder bageren og hans kone, at de kan få et længe ventet barn, hvis de hjælper hende med at finde fire ting: En blodrød kappe, en mælkehvid ko, hår så gyldent som korn og en sko af guld. Bageren og hans kone begiver sig naturligvis ud i skoven for at finde tingene. Tingene skal hjælpe heksen med at bryde en ond forbandelse… 😉

Ude i skoven er selvfølgelig også Askepot – klar til fest på slottet, Hans der skal sælge sin ko, Rødhætte på vej for at besøge sin syge bedstemor og Rapunzel bliver besøgt af sin prins i det høje tårn.

“Into the Woods” er en skøn forening af velkendte eventyr
Jeg synes bestemt, det at kombinere disse kendte eventyr i én historie er en skøn idé – det bliver også udført på en særdeles sjov måde. Du kan glæde dig til falden på halen komik – blandt andet i form af en hanekamp mellem Askepots og Rapunzels prinser, der synger duet om, hvor frygteligt det er, at være ulykkeligt forelsket. 😉

5 ud af 6 biografsæder til “Into the Woods”
Jeg var noget overrasket over, at “Into the Woods” var så fyldt med falden på halen komik, som den var – men det gør den bestemt ikke dårligere. Fortællingen siger lidt sig selv – det er jo eventyr, vi alle kender. Men kombinationen af dem er virkelig vellykket og anderledes! Vær forberedt på at blive godt underholdt, få nogle gode grin, se Johnny Depp som en slesk ulv, Meryl Streep som en grim heks og skønsang i massevis. Jeg kan helt sikkert godt lokkes ind og se den igen til april. 🙂

5 biografsaeder