Taken 3

Filmanmeldelse

Taken3Så var det “Taken 3”, der stod for skud i biografsædet. Som titlen afslører er det nummer 3 film i rækken af Taken-film. Jeg så filmen i det gamle “Biocity” i Århus sammen med en veninde – og vi valgte at se “Taken 3” i Thunderbox-sæderne, da vi var sikre på, filmen ville indeholde eksplosioner og lignende, der rigtig ville komme til sin ret i disse sæder.

Kort om “Taken 3”
Meget kort fortalt så følger vi igen den tidligere CIA-agent Bryan Mills (spillet af Liam Neeson). I de to tidligere Taken-fillm har Bryan reddet sin eks-kone og datter fra skruppelløse skurke. I “Taken 3” ser det i første omgang ud til, at Bryan kan få lov til at slappe lidt af – lige indtil han bliver falsk anklaget for et brutalt mord, og derfor må gå under jorden. Bryan forsøger her at finde den rigtige gerningsmand samtidig med, at han har en politibetjent lige i hælene. Heldigvis har Bryan en omgangskreds, der kan nogle tricks –  så måske han klarer den i sidste ende? 😉

“Taken 3” er noget forudsigelig – og fyldt med action som ventet!
Filmen er alt i alt som forventet: Fyldt med action, brag og kamp. Dog bærer “Taken 3” noget præg af, at det netop er en 3’er og derfor er noget forudsigelig. Men har du set de to tidligere Taken-film og nydt dem, så er jeg sikker på, Liam Neeson vil leve op til dine forventninger i denne film. Jeg ender med at give “Taken 3” 4 ud af 6 biografsæder, da den netop var som ventet: En forudsigelig historie med gang i den! 🙂 Jeg vil også lige sige, at Thunderbox-sæderne var med til at give filmoplevelsen et ekstra lille kick – så har du ikke prøvet dem endnu, kan det anbefales. 4biografsaeder