Fifty Shades – i mørket

Filmanmeldelse
Fifty Shades - i mørket filmplakat

Fifty Shades – i mørket

Så kom jeg af sted i BabyBio for første gang – og bestemt ikke den sidste. 😉

Det var dramaet “Fifty Shades – i mørket”, som jeg endda fik set på premieredagen! Det er fortsættelsen til den meget omtalte og lettere erotiske film “Fifty Shades of Grey“.

Babybio er et fantastisk koncept – ta’ i biografen sammen med din lille blyp. Der vil eventuelt være skruet ned for lydniveauet på filmen og være tændt lidt lys i biografsalen. Desuden er man også sikker på, at de andre biografgængere ikke rynker på næsen, når de små babyer ikke er helt stille eller skal ammes. 😉

Kort om “Fifty Shades – i mørket”

Som skrevet tidligere er “Fifty Shades – i mørket” en fortsættelse på historien og triologien “Fifty Shades of Grey” (læs evt. min anmeldelse af den første film her). Det er historien om Anastasia og hr. Greys forhold, der fortsætter i denne film nr. 2, hvor mangemilliardæren Christian Grey har besluttet sig for, at han vil have Anastasia tilbage – og gør alt for at det skal lykkes.

Sex sælger, eller hvad?

Den første film havde utrolig meget fokus på sex og hr. Greys røde værelse, hvorimod “Fifty Shades – i mørket” handler noget mere om, det at være i et forhold og de ting, der kan komme i vejen for, at to mennesker kan være sammen. Der er noget mindre sex i den anden film, men det er bestemt ikke helt væk! Så helt børnevenlig var denne BabyBio-film altså ikke 😉

3 biografsæder til “Fifty Shades – i mørket”

Historien bærer meget præg af, at det er en toer film. Det gør desværre, at filmen bliver en lille smule forudsigelig og ikke så spændende. Som jeg også mente efter at have set den første film om hr. Grey, så fungerer også “Fifty Shades – i mørket” bedst som en såkaldt sofafilm. Det er altså ikke død og pine nødvendigt at se den i biografsædet, men kan med fordel ses, når den kommer på DVD eller på diverse streamingstjenester. Det bliver altså til 3 ud af 6 biografsæder til 2’eren om hr. Grey. 🙂

Joy – opfinderen bag mirakelmoppen

Filmanmeldelse
Joy filmplakat

Jeg giver desværre kun 3 ud af 6 biografsæder til “Joy” – filmanmeldelse af Louise Sparre, cand. it i digital design

Sidst jeg var i biffen var det “Joy”, der blev set i biografsædet sammen med min lillesøster. Jeg havde set meget frem til denne film, da jeg synes, de sidste par film, jeg har set med Jennifer Lawrence, har været gode på grund af hendes skuespil. 😉

Kort om Joy

“Joy” er til dels en biografisk film baseret på historien om kvinden (Joy Mangano) bag den banebrydende opfindelse “Miracle Mop”.

Som pige har Joy en stor fantasi og elsker af opfinde, men da hendes forældre skal skilles, sættes der en stopper for, at hendes talent kan udfolde sig.

Efter to børn samt et mislykket ægteskab har den voksne alenemor nok at se til. Joys egen mor sidder klistret til tv’et foran en evig sæbeoperaserie og hendes far er flyttet ind i kælderen – hvor hendes dovne og mislykkede eksmand allerede bor.

Samtidig med at problemerne med familien tager til, kommer Joy på en idé til et produkt, som andre husmødre, som hende selv, kan få gavn af: Hun får ideen til en moppe, der kan vrides uden, at man skal have hænderne på kluden. Mirakelmoppen har potentiale til at blive en kæmpestor succes i de amerikanske hjem, men forude venter naturligvis adskillige udfordringer!

3 ud af 6 biografsæder til Joy

Filmens historie går meget langsom frem i starten – og pludselig tager tingene til. Det gør desværre, at man ikke er ret godt underholdt i hele filmens start. DOG er dette også en måde at afspejle hvordan, Joys liv går: Det er trivielt og kedeligt i starten, men pludselig sker der voldsomme forandringer.

Skuespillet og selve historien er ellers meget godt – men den langsomme start trækker desværre meget ned for mit vedkommende. Derfor ender jeg på 3 ud af 6 biografsæder til “Joy”. Og filmen om mirakelmoppen kommer hermed ned i kategorien for de såkaldte sofa-film, man altså ikke nødvendigvis skal se i biografsædet. 😉

3biografsaeder

Mad Max: Fury Road

Filmanmeldelse
Mad Max: Fury Road filmplakat

“Mad Max: Fury Road” er faktisk den fjerde film om Max, der lever i en dystopisk verden

I sidste uge tog min kæreste og jeg en impulsiv tur i byen, hvor vi først spiste en god middag og efterfølgende tog en tur i biffen. Valget af film faldt på “Mad Max: Fury Road”, da min bedre halvdel fik lov at vælge. Jeg kunne godt se, da vi satte os i biografsædet, at jeg nok var lidt udenfor den primære målgruppe (læs: der var et primært mandligt publikum). 😉

Kort om “Mad Max: Fury Road”

Faktisk er “Mad Max: Fury Road” den fjerde film om enspænderen Max, der lever i en voldelig verden fyldt med hjemmelavede og vilde køretøjer. De første film er helt tilbage fra 1979, 1981 og 1985 – og havde Mel Gibson i hovedrollen.

I “Mad Max” er vi i en dystopisk verden, hvor atomkrig har lagt verden i ruiner. Det vigtigste af alt – væske – er blevet en mangelvare i denne verden. Diktatoren, Immortan Joe, har taget eneret på det vand, der er, og desperate mennesker hylder ham for at få del i de dyrebare dråber i kampen om overlevelse.

Max er i denne film “Mad Max: Fury Road” blevet taget til fange af Immortan Joes sindssyge håndlangere, der alle drømmer om at dø i en ærefuld kamp for at komme til Valhalla og blive omgivet af smukke kvinder i stor hyldest.
En af håndlangerne er den respekterede og kvindelige Furiosa. Under en transport af benzin og vand gennem det øde landskab stikker Furiosa af med en gruppe kvinder, som Immortan Joe ikke kan undvære. Den tilfangetagne Max kommer til at spille en vigtig rolle i jagten på Furiosa og de andre kvinder, da de vilde håndlangere sætter efter dem.

“Mad Max” består primært af voldsomme scener

Den to timer lange film “Mad Max: Fury Road” består primært af voldsomme scener, hvor der enten bliver kørt sindssygt i de hjemmelavede køretøjer eller skudt vildt og voldsomt med ildkanoner eller andre skøre våben. Generelt er historien meget simpel – og forudsigelig. Men er man til disse vilde kampscener, så skal man nok blive godt underholdt  – for der er ikke mange minutter uden. 😉 Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt udenfor den primære målgruppe, men jeg synes nu altså stadig, at filmen var helt okay – og den ender også med at få 3 ud af 6 biografsæder herfra.

3biografsaeder

Tomorrowland: A World Beyond

Filmanmeldelse
Tomorrowland A World Beyond filmplakat

Tomorrowland får 3 ud af 6 biografsæder af mig

Jeg fik overtalt en veninde til at se “Tomorrowland: A World Beyond” med mig i biffen. Jeg syntes bestemt, at traileren lagde op til en god Disney-film, hvor andre end det helt unge publikum kunne være med. Desværre kan jeg sige allerede nu, at jeg blev en smule skuffet.

Kort om “Tomorrowland: A World Beyond”

I Tomorrowland følger vi teenageren Casey, der er meget videnskabsinteresseret og spørglysten. Hun får fat i et emblem, der sender hende til en mystisk fremtidsverden, når hun rører ved det. For at finde frem til sandheden bag mysteriet bag dette emblem, opsøger Casey det tidligere barnegeni Frank. Sammen tager de på en rejse mod det futuristiske Tomorrowland, som emblemet har vist Casey.

George Clooney i Tomorrowland

George Clooney har rollen som Frank, der fungerer som en slags mentor for Casey, men som også selv lærer et par ting på deres rejse mod Tomorrowland. George Clooney er bestemt med til at trække min bedømmelse af filmen op, da jeg synes, selve handlingen trækker ud og skuffer mig. Jeg mener bestemt, at traileren lægger op til en meget mere spændende film – men det er som om, traileren viser alt det, der rent faktisk er spændende.

Tomorrowland får 3 ud af 6 biografsæder

Jeg ender med at sætte Tomorrowland ind i den kategori, jeg kalder for “sofa-film”. Det er en god film, der dog ikke nødvendigvis behøver at blive set i biografsædet. Det ene sæde går til George Clooney, det andet til det fantastiske univers, som Tomorrowland viser, mens det tredje og sidste biografsæde må gå til filmens trods alt fine morale til slut.

3biografsaeder

 

Fifty Shades of Grey

Filmanmeldelse
"Fifty Shades of Grey" plakat

“Fifty Shades of Grey” er en helt okay film, der dog vil være bedst som en såkaldt “sofa-film” 😉

Det var naturligvis den meget medieomtalte film “Fifty Shades of Grey”, jeg sidst fik set i biografsædet. Det var en god veninde, der rigtig gerne ville se den med mig – og det kan jeg jo ikke sige nej til. 😉

Kort om “Fifty Shades of Grey”

Det erotiske drama “Fifty Shades of Grey” er filmatiseringen af det første bind i E.L. James’ bestseller-trilogi, der gik hen og blev en kæmpe bogsensation verden over.

I den første film, “Fifty Shades of Grey”, indleder Anastasia Steel, der er en flittig litteraturstuderende, et seksuelt forhold til den mystiske mangemilliardær Christian Grey. Den magtfulde hr. Grey virker utroligt dragende på Anastasia: Han er ikke blot underligt reserveret, men også yderst kontrollerende. Dette standser ikke Anastasia i at forsøge at komme nærmere ind på ham og hans liv.

Til sin overraskelse finder Anastasia ud af, at hr. Greys dominerende væsen også har indflydelse på hans noget usædvanlige vaner i soveværelset, og snart må den seksuelt uerfarne Anastasia træffe en beslutning om, hvor langt hun egentlig vil gå for at tilfredsstille hr. Grey.

Rama-skrig i slutningen af “Fifty Shades of Grey”

Nu har jeg ikke læst triologien “Fifty Shades of Grey” – og har heller ingen intention om det – men jeg kunne meget tydeligt mærke på biografsalen, at størstedelen af publikum havde læst bøgerne i forvejen. Som enhver anden triologi, så bliver der naturligvis lavet en meget åben slutning på den første film, så publikum virkelig kan gå og spekulere over, hvad der NU vil ske i den næste film. Det var størstedelen af biografsalen bestemt ikke tilfredse med – men som biografanmelder mener jeg jo, det er lige præcis, som det skal være.

“Fifty Shades of Grey” – en okay sofa-film

Nu havde jeg hørt meget om “Fifty Shades of Grey”, før jeg kom i biografsædet for at se den. Og jeg vil sige, den absolut ikke lever op til forventningerne – derfor ender jeg med at give den 3 ud af 6 biografsæder. Det er en helt okay film, men jeg mener bestemt, den er bedst egnet som en såkaldt sofa-film. Så vent med at se den, til den udkommer på DVD – hvis du da kan vente så længe 😉

3biografsaeder

Foxcatcher

Filmanmeldelse

Foxcatcher får 3 ud af 6 biografsæder

Jeg nød min sidste dag, før jeg skal starte på Århus Tech, med en formiddagspremiere på dramaet “Foxcatcher” i biografen Øst for Paradis. Der var kaffe, te og croissanter før filmen – bestemt ikke en dårlig start på dagen. 😉

Kort om “Foxcatcher”
Filmen “Foxcatcher” er baseret på virkelige hændelser; de to brødre Mark og David Schultz vinder OL-guld i brydning i 1984. Efterfølgende bliver glamouren som OL-vinder erstattet af dagligdagen i den lokale bryderkreds. Dog bliver hverdagen pludselig brudt, da millionæren John du Pont ønsker at samle det amerikanske bryderhold i sin egen træningslejr; Foxcatcher.

Særligt lillebroren Mark har fanget du Ponts blik, men efterhånden som forholdet til mentoren og faderfiguren bliver mere og mere intens, opstår der flere og større konflikter!

3 biografsæder til “Foxcatcher”
Særligt du Pont, der bliver spillet af Steve Carell, gør det rigtig godt. Specielt når man tænker på, hvor anderledes denne mørke rolle er fra hans normale komiske figurer. På trods af nogle gode skuespil-præstationer, så ender jeg med at give “Foxcatcher” 3 ud af 6 biografsæder.

Desværre er filmens handling og historie noget langsom i optrækket – dog skal det siges, der kommer en overraskelse til sidst i filmen, der trods alt er med til at trække filmen opad i karakter. 😉 Alt i alt er “Foxcatcher” en god film, du sagtens kan tage ind og se i biografsædet – men du kan også vente og se den hjemme  i sofaen en aften senere på året. (Desuden er det ret underholdende at se brydning – specielt, når man ikke er vant til det 😉 )

3biografsaeder

Sin City: A Dame To Kill For

Filmanmeldelse

Follow my blog with Bloglovin

Sin City 2 giver jeg 3 ud af 6 biografsæder – filmanmeldelse af Louise Sparre

Den sidste film, jeg fik set i biografsædets mørke var “Sin City: A Dame To Kill For”. Det foregik sammen med min bedre halvdel, Esben – som også elskede den første Sin City-films specielle farver, snørklede historier og dystre persongalleri. Vi måtte se, om 2’eren kunne leve op til denne fantastiske 1’er! 😉

Kort om “Sin City 2”
“Sin City: A Dame To Kill For” er fortsættelsen af den første Sin City-film helt tilbage fra 2005. Historien foregår stadig i den samme mørke storby kaldet “Sin City”, hvor betjentene er korrupte, kvinderne bedrageriske og forbryderne er af den værste slags.

“Sin City 2” er som den første film delt op i kapitler, hvor man følger forskellige karakterer og får hermed forskellige vinkler på bestemte begivenheder. Nogle af disse historier ligger i direkte forlængelse af 1’eren, mens andre har et helt nyt udgangspunkt. Blandt andet møder man igen Marv, der ikke skyr nogen midler for at nå sine mål – om han så skal dø for det. Mens også stripperen Nancy er med – hun prøver at komme sig over sin mentors selvmord, alt imens hun planlægger at få hævn over den korrupte senator Roark.

“Sin City 2” er en flot grafisk film, dog med en forvirrende historie
Som den første film er også “A Dame To Kill For” en flot grafisk film (sort/hvid med enkelte kraftige farver), dog ikke helt så flot som 1’eren! Nu så jeg den i 3D – og specielt introen, hvor der virkelig bliver spillet på Sin Citys tegneserie-univers, er flot skruet sammen. Desværre bliver 3D-effekten ikke udnyttet særlig godt efter det, så man kan sagtens nøjes med en 2D-oplevelse.
Hvis ikke man er fan af den første film, så vil jeg ikke anbefale, man går ind og ser den nyeste film i biografen. De mange sideløbende historier med forskellige karakterer kan sagtens virke forvirrende, hvis ikke man kender universet. Så selvom filmen er flot grafisk, så vil jeg ikke sige, det kan veje op for den manglende tråd mellem de forskellige historier.

3 biografsæder til “Sin City: A Dame To Kill For”
Jeg ender desværre kun på 3 ud af 6 biografsæder, da Sin City 2 ikke på nogen måde kan leve op til sin forgænger. Hermed ryger den under det, jeg vil kalde en sofa-film, da den nok vil tage sig bedst ud til en filmaften, hvor man evt. ser den i forlængelse af 1’eren.

3biografsaeder

 

Lucy

Filmanmeldelse
Lucy - bruger 100% af sin hjernekapacitet?

Lucy – bruger 100% af sin hjernekapacitet?

Når der nu er en ny film med yndlingsskuespilleren, Morgan Freeman, på rollelisten – så skulle den biograf-aktuelle “Lucy” naturligvis ses med kæresten.

Kort om filmen “Lucy”
I “Lucy” er det naturligvis kvinden med samme navn, vi følger. “Lucy” foregår i en dyster fremtid, hvor gangstere og korrupte betjente styrer verden. I Taiwans hovedstad, Taipei, er det ekstra slemt – og her bliver Lucy tvunget til at være narkosmugler for mafiaen. Dette sker, efter hun har hjulpet den mand, hun har datet i en kort periode, der desuden bliver spillet af den danske Pilou Asbæk. 😉 Det blå stof, hun skal smugle, bliver implanteret i hendes krop – og da hun bliver fanget og gennembanket af fjenden, går indpakningen i stykker og stoffet går i forbindelse med hendes krop! På grund af stoffet, kan Lucy bruge mere end de normale 10% af sin hjerne, og hermed bliver hun i stand til at gøre ufattelige ting! Hendes superkræfter bliver øget hele tiden og Morgan Freeman kommer ind i billedet, som Professor Norman, der netop forsker i hjernen og hvad, der vil ske med mennesket, når mere end 10% af hjernen bliver udnyttet.

Hvad mon der sker, ved 100%?
Som sagt bliver Lucys hjernekapacitet øget hele tiden undervejs i filmen, efter stoffet er gået i forbindelse med hendes krop. På skærmen ser man flere gange i løbet af filmens forløb, det antal procenter, Lucys hjerne er kommet op på. Så hvad mon der vil ske, hvis hun når de 100%? Og kan Professor Norman lære noget af hende – og den mystik, der er omkring menneskets hjerne?

“Lucy” får desværre kun 3 biografsæder
Jeg var lige ved at give 4 biografsæder til “Lucy” (pga. Morgan Freeman), men ender dog kun på 3, for jeg kunne egentlig godt have ventet med at se den, til den udkommer på dvd en gang. Det er nok mere en film, jeg vil foreslå, du skal se i sofaen derhjemme – med mindre du er til den noget overnaturlige genre, hvor der bliver tæsket igennem og vist nogle vildt surrealistiske ting. Jeg synes bestemt, at Scarlett Johansson gør det godt som Lucy, men desværre er historien lidt for overfladisk og vild til mig.3biografsaeder

Kartellet – alle har et valg…

Filmanmeldelse
Kartellet


Kartellet – desværre en meget forudsigelig dansk film

Den danske film “Kartellet” har premiere i de danske biografer d. 27. februar. Jeg så den til en forpremiere i Nordisk Film Biografer, Aarhus allerede d. 24.

Kort om “Kartellet”
Først og fremmest er det interessant at vide, at “Kartellet” er en film, der er baseret på virkelige hændelser.

I  ‘Kartellet’ følger vi den selvstændige entreprenør, Lars Halbo, der efter en længere karriere i udlandet vender tilbage til Danmark og overtager familiefirmaet “Halbo El & VVS” efter sin far. Dog vil Lars ikke drive firmaet på samme måde, som faren gjorde det – og ender med at underbyde nogle større virksomheder i en række kommunale udbudsrunder.

Han bliver opsøgt af flere personer fra disse virksomheder, der vil have “Halbo El og VVS” til at indgå ulovlige prisaftaler – så disse underbud ikke kommer fra Lars’ side igen. Det får Lars selvfølgelig ikke lov til at sige “Nej tak” til, uden det får konsekvenser for både firmaet og hans familie.
Der bliver altså gjort en masse frygtelige ting mod Lars, der presser ham til at tage beslutningen om, han vil indgå i kartellet, og dermed slippe for chikanen, eller kæmpe for det, som han ved, er det rigtige! 😉

Gad vide hvad der sker?
Ud fra min korte beskrivelse af “Kartellet”, sidder du nok allerede med en idé om, at Lars nok vælger at gå efter det, som han ved, er det rigtige… Og uden at afsløre ALT for meget, så er “Kartellet” desværre en meget forudsigelig film. Du kan lidt for nemt regne ud, hvad der sker i den næste scene – og det kan altså godt være lidt irriterende! Når jeg nu er i det surmulende hjørne, så vil jeg også lige pointere, der ind imellem spilles noget meget høj musik i denne film – hvilket virkelig ødelægger oplevelsen for mig.

En god historie, der er vigtig at fortælle
Selvom der er nogle ting, der desværre ikke helt fungerer i “Kartellet”, så er det en vigtig historie, der bliver fortalt. Disse ulovlige karteldannelser, hvor der bliver aftalt bestemte priser (til overbud), er vigtige at få afsløret, for at konkurrenceloven kan blive overholdt.

“Kartellet” får kun 3 biografsæder
Alt i alt blev “Kartellet” kun en okay oplevelse for mig – det trækker en del ned, filmen er så forudselige og at der ind imellem kommer øredøvende højt musik. Disse ting skygger desværre over den gode historie, der bliver fortalt. Derfor ender jeg på 3 ud af 6 biografsæder.3biografsaeder

 

Familien

Filmanmeldelse


“Familien” med blandt andre Julia Roberts og Meryl Streep på rollelisten

Endelig noget fra Julia Roberts igen
Så kom der endelig en biograf-film igen med en af mine yndlingsskuespillere, Julia Roberts, og den skulle naturligvis ses! Og når det blandt andet er en film med Meryl Streep på rollelisten, så tænkte jeg, at det kunne kun blive godt. 😉

På dansk er titlen på filmen “Familien” – originalt hedder den “August: Osage County”, hvilket er tid og sted for filmens handling. 😉 En varm sommer i Osage County, Oklahoma.

Kort om “Familien”
Filmen handler om familien Weston, der længe har været splittet, indtil en familiekrise bringer de tre fremmedgjorte søstre, Barbara (Julia Roberts), Ivy og Karen, tilbage til deres barndomshjem i Osage County. Her venter deres mor, Violet (exceptionelt spillet af Meryl Streep), der både er på piller, ryger alt for meget og bestemt ikke er bange for at sige sin mening til alle om alt. Som frygtet – for bestemt Barbara – byder de næste par dage på en noget anderledes familiesammenkomst, hvor sandhederne kommer på bordet og bestemt én familiehemmelighed bryder frem efter mange års uvidenhed for langt de fleste i familen.
“Familien” er desuden en filmatisering af et prisvindende teaterstykke, der her giver et spændende portræt af en skingrende skør familie defineret af stærke kvinder!

2 Oscar-nomineringer til “Familien”

‘Familien’ er nomineret til 2 Oscars. Meryl Streep for “Bedste kvindelige hovedrolle” og Julia Roberts for “Bedste kvindelige birolle”. Jeg er helt sikker på, én af de to nok skal få fingre i en af de gyldne statuetter her den 2. marts.

“Familien” får desværre kun 3 biografsæder
Selv om “Familien” er Oscar-nomineret, så er skuespiller-præstationerne desværre ikke alt i en film. Hele historien og bestemt moralen i det her tilfælde, skal også være helt på plads. Desværre synes jeg, filmens afslutning er noget kedelig i forhold til den spændende start og gode handling undervejs med masser af skænderier, sjove historier og bare generelt en noget anderledes familie! Jeg sad lidt med en følelse af, at der manglede noget til slut.
Derfor bliver min endelige dom over “Familien” 3 ud af 6 biografsæder, da det er en helt okay film, der nok ikke nødvendigvis behøves at ses i biografen. Det vil nok fungere bedst som en såkaldt “sofa-film”.3biografsaeder

Som en side-bemærkning kan jeg sige, at jeg i hvert fald blev meget taknemlig for min egen dejlige familie, da jeg så denne her film! 🙂

“Familien” er alt i alt en god film, med en morale, der ikke bliver skåret ud i pap for dig, men som bestemt er relevant for alle.