LouiseSparre.dk

cand. it i digital design og web-integrator

Menu

Skip to content
  • Velkommen
  • Louise Sparre
  • CV
  • Kompetencer
  • Portfolio
    • Foto
    • Grafik
    • Projektarbejde
    • Collage/maleri
    • Website
  • I biografsædet
  • Kontakt

Hvem er Louise Sparre?

Kandidatuddannet marketingmedarbejder – mine nuværende arbejdsopgaver

I skrivende stund er jeg Online Coordinator hos Tulip Food Company, hvor jeg styrer de mange hjemmesider, der markedsfører Tulips brands (dette er bl.a. Gøl, Den Grønne Slagter, Antonius og Mou).

Jeg tog min eksamen som web-integrator i 2016, mens jeg også er uddannet cand. it i Digital Design ved Aarhus Universitet i 2012.

Tidligere landsbypige sammen med manden i sit liv

Siden 2006 har jeg været sammen med min bedre halvdel, Esben. Vi har været så heldige at have fundet hinanden allerede i gymnasie-tiden. Jeg er født og opvokset i en lille landsby, Sall, der ligger uden for Hammel i Østjylland. Her er der langt til det meste – med undtagelse til grønne marker, store vindmøller og dyr i alle afskygninger. Her har jeg boet sammen med min skønne familie bestående af mor, far og hele fire piger.

Min familie og jeg


På billedet ses: Storesøster Anita, lillesøster Line, mor Iva, far Birger, mig selv og storesøster Sandie

Uddannet i det matematiske og kreative

Jeg tog den matematisk linje på Hadsten Gymnasium – det var her jeg mødte min dejlige kæreste Esben, som jeg gik i klasse med alle 3 år.

Efter studentereksamen havde jeg et enkelt sabbatår, hvor jeg tog grundforløbet i fotografuddannelsen på Viborg Medieskole og arbejdede som 1. assistent i Netto Hammel. Derfor er jeg også den dag i dag en Netto-pige, der elsker at kigge i spotvarerne for at finde de bedste tilbud og tager gerne kameraet med til familiefesterne og andre store begivenheder og knipser løs, så der er billeder til at mindes det hele efterfølgende.

Fritiden bruges på kreativitet, bevægelse og film

Min fritid går ind imellem med at male (specielt elsker jeg sommerfugle som motiv), læse en god krimi, smutte en tur på legepladsen med min søn eller løbe en tur rundt i det rolige kvarter, som vi bor i.

Jeg elsker også at tage en tur i biografen – derfor kommer der jævnligt anmeldelser af de nye biograf-film på min blog “I biografsædet“.

Mit speciale – cand. it i digital design med fokus på brugerinddragelse

Desuden kan jeg fortælle, at mit speciale “Stand-in brugere” ligger online – hvis det har interesse, kan der læses mere om det her.

Widgets

Søg:

Nyeste filmanmeldelser:

  • Mødregruppen – dansk komedie med forudsigeligt plot 15/02/2019
  • Journal 64 – en god dansk thriller 18/10/2018

Find mig også her:

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • Mail
© 2021 Louise Sparre Andreasen
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Jeg går ud fra, det er okay med dig - men du kan afvise dette, hvis ikke det er. Accepter Læs mere
Cookies