“Hobbitten: En uventet rejse” – forhistorien til Ringenes Herre

Filmanmeldelse

Før jul inviterede jeg min dejlige kæreste med ind for at se “Hobbitten – en uventet rejse” i BioCity, Århus. Vi så filmen i HFR 3D, hvilket betyder, der er mere end de normale 24 frames pr. sekund – det skulle gøre 3D-oplevelsen endnu mere! 😛 Desuden sad vi også i Thunderbox-sæderne, så vi fik en hel speciel oplevelse i biffen. 😉


Bilbo Baggins klar på eventyr!

Som overskriften på indlægget fortæller, så er “En uventet rejse” den første del af forhistorien til Ringenes Herre-triologien. I filmen følger vi Bilbo Baggins, der bor for sig selv i det fredelige Hobbiton. En dag opsøges han af troldmanden Gandalf, der sender ham og 13 dværge på en mission, hvor de går efter at genvinde det tabte kongerige Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug.

Dværgene hører normalt til i Erebor, men siden dragen har invaderet kongeriget, har de ikke haft noget tilhørssted – dét, ikke at høre til nogen steder, er noget som Bilbo Baggins kan forholde sig til, mens han er med på det farefulde eventyr – og det er altså én af de emner, som filmen tager op på fineste vis.

Jeg synes bestemt, Hobbitten er en rigtig flot og spændende film, jeg meget gerne vil anbefale til andre. Specielt hvis man er vild med det univers, der ses i Ringenes Herre. Dog lægger filmen meget op til en toer – og derfor får den ikke fuldt hus. 😉 Personligt glæder jeg mig i hvert fald til anden del (“Dragen Smaugs ødemark”) senere på året og den tredje del af trilogien (“Ud og hjem igen”), der får premiere i 2014.

Filmen fortjener helt klart 5 ud af 6 biografsæder, da det er en virkelig flot film, der både har sjove og rørende elementer.